Puuuh, jeg har nu gennemgået en uge med skriveblokade. Det har været en hård uge med mange timer foran skærmen uden at få skrevet nogle indlæg. Det er frustrerende bare at sidde der og kigge på de to linjer man har fået skrevet, for bagefter at slette det igen fordi de ikke gav mening. Jeg havde nogle få idéer, men de lød bedre i mit hovede end de gjorde på skrift. Jeg tror jeg har oprettet 30 nye indlæg i denne uge, men INGEN af dem er blevet til noget.
Hvad kan man så gør ved en sådan skriveblokade?
Jeg har gjort en masse forskellige ting, men størstedelen af dem virkede ikke.
Jeg har:
Læst andre blogs for at få inspiration
Set film
Hørt musik
Spillet spil
Afbrudt min internet forbindelse
Skrevet med kuglepen
Læst
Ladet min computer være slukket i 24 timer
Socialiseret mig med andre bloggere
Bandet og svovlet
Revet mig i håret
Men den ting jeg fandt frem til der faktisk virkede var en jeg aldrig havde skænket en tanke.
Jeg lod nemlig være med at prøve at få idéer. Ja, jeg ved godt det lyder underligt men da jeg vågnede i morges havde jeg en masse super idéer, og jeg er inspireret som aldrig før.
Hvad gør du når du har en skriveblokade? Del din tips med os andre i kommentarerne nedenfor.