Så er der bestilt racercykel

Jeg har været rundt i samtlige cykelbutikker i en omkreds af 20km fra hvor jeg bor, og jeg tror jeg har været inde i 5 butikker og se på cykler, for at finde den helt rigtige begynder cykel til mig. De har allesammen været utrolige venlige, men jeg må indrømme at jeg var ved at opgive efter jeg havde været inde i de første 4 butikker. For jeg havde bare ikke følelsen af at det var de rigtige cykler jeg blev vist. Dette ændrede sig dog efter jeg havde været ind hos Viborg Cykel Specialist. Det var det sidste sted jeg tog hen, for jeg fik først af vide den eksisterede 10 min før jeg tog derind.

Jeg har aldrig, og jeg mener ALDRIG fået så god en betjening nogen steder. Jerg blev betjent af Niclas, som ejer forretningen, og jeg tror sjældent at jeg har oplevet så engageret sælger som ham. Han lyttede til mine ønsker, og ud fra det viste han mig så et par cykler som han syntes ville passe til mine behov.

Vi fandt frem til at en Bianchi Via Nirone 7 Sora ville passe fint til mine behov som nybegynder, udover det ville det være en perfekt vinter cykel hvis jeg beslutter mig at investere i en anden cykel senere hen. Jeg må nok indrømme at jeg nok var lidt præget af alle de internet forums der er omkring cykling, hvor det ivrigt bliver debatteret hvilken geargruppe mv. man skal have. jeg gik også ind i forretning med den overbevisning at jeg minimum skulle have en med Ultegra geargruppe. Men Nicklas og jeg snakkede frem og tilbage, og han var rigtig god til at forklare hvorfor han ikke mente at det var nødvendigt med Ultegra geargruppe på min nybegynder cykel. Jeg blev overbevist, og har derfor i lørdags bestilt en Bianchi Via Nirone 7 Sora.

Så man må sige det er gået stærkt fra jeg i går var inde og se den, til at jeg har besluttet mig i dag. Men da jeg først havde været ude og kører på den var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle være den.

Med ønsket om en god dag

Michael

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>