Puuuh, jeg har nu gennemgået en uge med skriveblokade. Det har været en hård uge med mange timer foran skærmen uden at få skrevet nogle indlæg. Det er frustrerende bare at sidde der og kigge på de to linjer man har fået skrevet, for bagefter at slette det igen fordi de ikke gav mening. Jeg havde nogle få idéer, men de lød bedre i mit hovede end de gjorde på skrift. Jeg tror jeg har oprettet 30 nye indlæg i denne uge, men INGEN af dem er blevet til noget.
Hvad kan man så gør ved en sådan skriveblokade?
Jeg har gjort en masse forskellige ting, men størstedelen af dem virkede ikke.
Jeg har:
Læst andre blogs for at få inspiration
Set film
Hørt musik
Spillet spil
Afbrudt min internet forbindelse
Skrevet med kuglepen
Læst
Ladet min computer være slukket i 24 timer
Socialiseret mig med andre bloggere
Bandet og svovlet
Revet mig i håret
Men den ting jeg fandt frem til der faktisk virkede var en jeg aldrig havde skænket en tanke.
Jeg lod nemlig være med at prøve at få idéer. Ja, jeg ved godt det lyder underligt men da jeg vågnede i morges havde jeg en masse super idéer, og jeg er inspireret som aldrig før.
Hvad gør du når du har en skriveblokade? Del din tips med os andre i kommentarerne nedenfor.
Nej, ikke just – måske af og til skriveblokering!
En god ide er – som du har gjort – at tømme hjernen for tanker, hvorefter ideerne dukker op af sig selv. Ellers får jeg mange associationer til det der sker omkring mig – som f.eks. at opfatte det som dagens vittighed, at man ikke kan købe champignon i Netto før langt op ad formiddagen, idet den stakkels, overbebyrdede unge mand havde så mange opgaver at tage vare på, at det ikke lod sig gøre. Ej heller at få mælken frem. Der er jo ingen god grund til at afvise netop denne iagttagelse som fin påskelørdagshumor – i et foretagende der lægger vægt på rettidig omhu.
Interessant indlæg.
Jeg er selv forholdsvis ny indenfor blogging, da jeg begyndte for en månedstid siden. Dog er det da blevet til en 18 indlæg, men jeg kan også godt selv begynde at mærke at det bliver sværere og sværere, at komme på gode artikler.
Man kan altid skrive et eller andet pladder, men det gider jeg ligesom mange andre ikke.
Endnu har jeg ikke været inde i en regulær skriveblokade, på mere end et par dage, men i de par dage, prøver jeg at samle inspiration i medierne og på andre blogs rundt omkring.
Er også kommet på et par gode ideer over et par øller med en kammerat eller to, så det kunne være at det var en mulighed?
Den med øllerne minder faktisk lidt om dit sidste forslag, med ikke at prøve på at få ideer, for der havde jeg lidt andre ting end min blog i hovedet:)
Jamen det har du da fuldstændig ret i Jørgen
Kim, det lyder da som en mulighed der skal afprøves næste gang
Men nej, man skal ikke skrive en gang pladder bare for at have noget at skriv om. Så hellere holde en lille pause.
God påske til jer.
I og med jeg fylder så meget andet ind på min blog, end det rent “dagbogsmæssige” så har jeg endnu ikke været ude for dette!
Men kener til problemet, når jeg skal lave grafik og har blokering på det område! Og det er stort set de samme teknikker jeg bruger der!
Super godt indlæg
Mange tak
Jeg må indrømme at jeg aldrig har haft skriveblokade på den måde at jeg manglede noget at skrive om, men jeg har til gengæld har perioder hvor jeg bare ikke gad skrive. Det er ikke helt det samme.
En enkel måde (synes jeg) at komme omkring manglende emner er, at benytte de blogs der bruger “ugens link” indlæg og så simpelthen oversætte og omskrive det/de bedste af de indlæg.
Som danskere synes jeg at vi er heldige at vi i bund og grund kan kopiere hvad der skrives på de engelske blogs, ved blot at oversætte det til dansk.
Jeg har haft det flere gange – og sidder faktisk fast med et par poster lige nu!
Jeg har ligeledes før været ude for, at den bedste medicin har været, ganske simpelt at lade det ligge en tid, hvorefter jeg “pludselig” har fået drejet tingene på plads i mit hovede… Med andre ord – det sidste jeg (og jeg tror det er generelt) skal gøre er, at prøve at presse mig selv til at skrive! På den måde bliver det også meget mere naturligt, det jeg kommer ud med.
Velkommen til Simon
Jeg tror du har fuldstændig ret i at det ikke hjælper at presse sig selv til at få idéer. De skal nok komme helt naturligt.